Vil du drive salget i et vigtigt marked og tage næste skridt i din kommercielle karriere?
Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret Area Sales Manager, der motiveres af at identificere nye kunder, servicere eksisterende kunder og tage ansvar for sin egen forretning. Du bliver en del af et erfarent salgsteam med tæt sparring, hvor du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Om stillingen
Som Area Sales Manager får du ansvaret for salget i Nordeuropa. Du arbejder tæt sammen med både kunder, kolleger i salgsorganisationen samt interne tekniske specialister.
identificere og udvikle nye kunder og muligheder i markedet
vedligeholde og udbygge relationer til eksisterende kunder
udarbejde tilbud, følge op og drive salgsprocesser fremad
udarbejde kundeplaner og arbejde målrettet med salgsbudgetter
bidrage til salgsstrategien og omsætte den til konkrete aktiviteter
samarbejde med kundernes indkøbere og konstruktører om løsninger, materialevalg og tekniske behov
Du får en grundig introduktion til vores produkter, processer og organisation, så du hurtigt bliver godt klædt på til rollen. Der vil være tæt sparring med både leder, øvrige Area Sales Managers samt teknisk stærke medarbejdere internt.
Hvem er du?
Du har erfaring med salg – gerne fra en teknisk branche – og trives i salgsrollen med at skabe gode relationer. Du er forretningsorienteret, arbejder struktureret og motiveres af at skabe resultater i samarbejde med dine kolleger.
Vi forestiller os, at du:
har dokumenteret salgserfaring, gerne fra en teknisk eller industrielt orienteret virksomhed
har god kommerciel forståelse og kan navigere i længere salgsprocesser
kommunikerer flydende på dansk, engelsk og gerne et skandinavisk sprog
er relationsskabende, vedholdende og god til at skabe tillid
arbejder selvstændigt og tager ansvar, men også sætter pris på et stærkt team omkring dig
motiveres af frihed under ansvar og af at udvikle dit marked over tid
Du behøver ikke kunne alt fra dag ét. Det vigtigste er, at du har den kommercielle drivkraft, lysten til at lære og evnen til at skabe resultater i samspil med kunder og kolleger.
Vi ved, at dygtige kandidater ikke kun vælger job ud fra opgaver, men også ud fra mennesker, kultur og udviklingsmuligheder. Derfor lægger vi vægt på at tilbyde en arbejdsplads, hvor du både kan lykkes fagligt og trives i hverdagen.
Tilbud og vilkår
en central salgsrolle med ansvar og indflydelse
et erfarent og hjælpsomt team med tæt sparring
grundig oplæring i produkter, branche og interne processer
et moderne arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
løn efter kvalifikationer samt firmabil
Tiltrædelse: Snarest, efter aftale.
Lyder det som noget for dig?
Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag til: hr@avkgummi.dk mrk. ”Area Sales Manager” senest den 11. maj 2026.
Vi behandler ansøgninger løbende.
Traditionsrig virksomhed med stærke faglige værdier
AVK GUMMI fremstiller kundespecifikke gummiløsninger til kontakt med drikkevand, fødevarer, healthcare og en række tekniske områder. Som leverandør til mange multinationale industrivirksomheder er vores fokus internationalt. Vi beskæftiger i dag ca. 215 medarbejdere i en moderne fabrik på 21.500 m 2 i Låsby, og har desuden datterselskaber i Kina, Holland og USA. Virksomheden er en del af den familieejede AVK-koncern med hovedsæde i Galten. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor vi vægter troværdighed, innovation og kvalitet højt – og ligeledes er stolte af vores traditioner.
Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - ISO 45001 - ISO 14001 - ISO 50001 - 3-A Sanitary Standards – Registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.
#J-18808-Ljbffr

Area Sales Manager for Northern Europe
AVK GUMMI A/S, Holland, MI, USA
Pay: 80.000 - 100.000
Job type: Full Time