
Tilst - E-mail Marketing Specialist
ANI Holding A/S, Holland, MI, United States
Vil du arbejde med datadrevet marketing og personaliserede kunderejser i en international retail-virksomhed med en stærk kundeklub på over 1 million medlemmer? Så er rollen som E-mail Marketing Specialist hos HiFi Klubben måske noget for dig.
I over 40 år har HiFi Klubben opbygget en stor og loyal kundebase med mere end 1 mio. medlemmer i vores kundeklub. Vi er nu på en spændende rejse for at udvikle den bedste og mest datadrevne kundeklub, og vi leder efter en struktureret og kreativ E-mail Marketing Specialist, der vil være med til at udvikle og styrke vores kundekommunikation via e-mail på tværs af seks markeder.
Som vores nye E-mail Marketing Specialist bliver du en del af et lille team på to, som i fællesskab kommer til at løfte opgaven om at udvikle HiFi Klubbens kundeklub. Du får en central rolle i planlægning, opsætning og eksekvering af e-mailkampagner og vil bidrage til at udvikle vores marketing automation setup og skabe personaliserede kunderejser primært gennem vores CRM-platform Voyado.
Vi søger en kandidat, der kan kombinere kreativ indholdsudvikling med datadrevet indsigt, og som kan bidrage til, at vores kundeklub skaber reel værdi – både for medlemmerne og for HiFi Klubben. I rollen kommer du til at samarbejde på tværs af markeder og afdelinger for at sikre konsistens i alle vores markeder: Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Finland.
Du kommer bl.a. til at arbejde med: Planlægning, opsætning og eksekvering af e-mail kampagner på tværs af 6 markeder
Udvikling af relevant og engagerende indhold til vores kundeklub
Opsætning og optimering af automatiserede kunderejser og segmenterede flows
Dataanalyse og indsigt, der kan forbedre vores performance
Leadgenerering på tværs af digitale platforme
Vi forestiller os, at du: Har en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller lign.
Har erfaring med e-mailmarkedsføring og opsætning af automations
Har stærke analytiske evner og kan omsætte data til konkrete optimeringer
Kan lide at udvikle kreativt og engagerende indhold
Er struktureret og detaljeorienteret i din eksekvering, men også en teamplayer, der forstår vigtigheden af samarbejde på tværs af afdelinger og markeder.
Du kommunikerer flydende og ubesværet på både dansk og engelsk
Du får ansvar fra start og reel indflydelse på en vigtig kanal i forretningen, stærke værktøjer og dygtige kolleger, der går mere op i lyd end gennemsnittet – men også i at have det sjovt på arbejdet (bare rolig, der er ingen, der beder dig om at A/B-teste din sangstemme).
Stærk faglig sparring, kurser og udviklingsmuligheder
Stor frihed under ansvar og korte beslutningsveje
Uformel kultur, passion for produkter og masser af god lyd i hverdagen
Gode ansættelsesvilkår med pension, sundhedsordning, personaleforening og attraktiv medarbejderrabat
HiFi Klubben er Europas største kæde inden for højkvalitets lyd- og billedprodukter med en årlig omsætning på over 1,2 mia. DKK, ca. 100 butikker og seks nationale webshops i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Finland og Tyskland. Vores hovedkontor ligger i Tilst ved Aarhus, hvor du også får din daglige base.
Sådan søger du Lyder det som musik i dine ører? Søg stillingen via vores online ansøgningsportal . Vi afholder samtaler løbende og venter gerne på den rette.
#J-18808-Ljbffr